Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Prismedaille — en Manipulation, der var hans vanlige
Tilflugt, naar han kom i Forlegenhed eller vilde skjule
en stærk Sindsbevægelse.
Morten nikkede et Par Gange eftertrykkelig og
betænksomt.
— Ja, det er saadan en Tanke og er fulden mig ind,
da jeg stod der ved Vognen: ka’ske hun itte selv veed
af det, men at hendes Blik, det veed, at det tager
Afsked .... det er, hvad der er fulden mig ind. Næ,
der er itte Noget at gjøre dér for Morten Usserød, og
min Mening er, at der er itte Noget at gjøre for nogen
Dogder.
En Tid lang var der ingen af Lægerne, der svarede
Noget paa denne afgjørende Erklæring.
Endelig løftede Rudolph sit Blik fra Gulvet og
mødte det fra de vandblaa Øine.
— Morten Usserød, begyndte han med en Stemme,
der var lidt usikker: — da vi sidste Gang talte
sammen, var det ikke just i en synderlig venskabelig
Tone.
— Det er rigtig! brummede Brix.
Han gav Victor Emanuel et Afskedsstrøg (som om
den nu kunde være sikker paa Medaillen), nikkede og
saae med et bifaldende Blik paa Rudolph, der
aabenbart nu havde betraadt den Vei, han selv ansaae for
den eneste gangbare.
— Jeg troer endogsaa, jeg truede Dem med
Øvrigheden –
— Ja, det ved Gud du gjorde, du var ude af dig
selv.
— Naa ja, Alt hvad jeg den Gang kan have sagt,
tager jeg gjerne tilbage og beder Dem om Forladelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
