Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
har det saamænd ingen Nød med, jeg kommer tidsnok
hjem, naar jeg gaar tilfods.
Forgjæves gjorde Brix Tegn bag Mortens Ryg —
Tegn, der tydelig sagde: „Lad ham blot kjøre dig,
maaske kan du dog overtale ham underveis." Rudolph
tog med et Haandtryk Afsked fra Vennen og med et
flygtigt Nik fra Røgteren, hvem han ikke kunde
tilgive, at de Forhaabninger, man havde sat til ham,
allerede ved Dørtærsklen vare faldne til Jorden.
Det var ved at klare op, og Rudolph havde Vinden
paa Ryggen. Men hvor langt lettere havde han ikke
fundet det at kjæmpe sig frem mod Haglbygen
gjennem denne Allé end nu at seile tilbage for Medbør
med uforrettet Sag. Først nu mærkede han rigtig,
hvilket fortvivlet Haab han havde sat til Mortens Hjelp:
maaske saameget mere krampagtigt Haab, som det
havde kostet ham saa haard en Kamp med sin
professionelle Stolthed at svinge sig op til dette unormale
Skridt.
Kun modstræbende syntes hans Fødder at ville bære
ham tilbage til Hanenau igjen. En Lykke, at han i det
mindste ikke havde betroet Kammerjunkeren noget
om denne Expedition!
Og den tillidsfulde Kammerraad! Egentlig havde
det dog været hans Skyldighed at aflægge Beretning
om Sagens Udgang for denne brave Mand, der tog
saa hjertelig Andel i den. Men han havde glemt det
fuldstændig, og kunde ikke beslutte sig til at vende
om.
Og forresten: — Morten vilde jo nok fortælle sin
Husbond Alt — om hint Blik, der „tog Afsked"
derude i Hanenau Skov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
