Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
— Jeg sikkert ikke. Men jeg opholder Dem. Hils
Bøgeskoven og sig, jeg kommer snart selv — imorgen
den Dag. Ja, for De gaar dog ud i Skoven?
— Ja, jeg gaar til Stationen med et Brev.
— Altsaa en meget vigtig Skrivelse?
— Naa! Jeg havde Lyst til at gaa mig en dygtig Tur,
og saa er det mig ganske behageligt at have et Maal.
— Har De skrevet Brev i al den Tid, De har været
oppe paa Deres Værelse? Jeg undrede mig over, at De
vilde sidde saa længe deroppe i det deilige Veir.
— Ja, det meste af Tiden gik hen med det.
— Som sagt, en vigtig Skrivelse og en
hemmelighedsfuld, sagde Agnes i en drilsk Tone.
— Hvorfor skulde jeg ikke have en Hemmelighed?
spurgte Rudolph diplomatisk.
Han havde virkelig en. Det Brev, der laa i hans
Brystlomme, var rettet til Professor Wimmer og
indeholdt en nøiagtig Beretning om Agnes’ Tilstand i de
sidste Dage. Denne Korrespondance mellem Rudolph
og hans Professor var efter Aftale med
Kammerjunkeren bleven holdt hemmelig for Agnes, for at hun ikke
skulde blive sat i Spænding og Ængstelse ved den.
Agnes havde løftet sit Hoved fra Puden.
— Forresten — vent lidt med at gaa. Jeg troer, vi
faar Besøg.
— Og saa maa jeg ikke gaa bort?
— Hvis det nu var et interessant Besøg, som De
nødig vilde gaa glip af? Forresten er jeg ogsaa stolt af at
have en Livlæge, som andre fyrstelige Personer, og har
nok Lyst til at paradere med ham .... Ja, vi faar
Besøg, ikke sandt, Pamina?
— Hvor kan De vide det? Kløer det i det høire Øie?
— Nei, det klinger i det høire Øre. Kan De ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
