- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
208

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

er Foraarsluften Skyld i. Men nu skal jeg nok være
artig .... Ah, der har vi dem. Hubert kjører ikke selv.

Den lille Jagtvogn rullede langs det korte Stykke
Hæk, som hun vendte Ryggen til, og holdt foran
Gavlen.

— Nei, han sidder hos Moderen.

En Glædesstraale blinkede i Agnes’ Øine. Hun havde
vel frygtet for, at Fætteren slet ikke var med, og at det
kun var Tante Ottilie, der kom for at se til hende.

— Men De maa jo være i Besiddelse af gaadefulde
Sandser! Hvoraf kan De nu vide detf

— Aa, det er saamænd grumme simpelt. Jeg hørte
det paa Svinget. Min Fætter tager Indkjørslen ganske
anderledes flot. Der kommer ikke den ringeste
Standsning i Travet .... Men nu vil De da ikke gaa, Sten?

— Jo, jeg synes det er paa høie Tid nu.

— Nei, det er for sent, for man har set Dem — og
naar de nu løb bort, vilde det se ud, som om De ikke
kunde tilgive min Fætter hans uforsigtige Skud.

Og med et skalkagtigt Smil tilføiede hun: —

— Det vilde han nu slet ikke kunne forstaa. For han
er saadan en from Christen, som jeg fortalte Dem
allerede ved vores første Møde, og som De var saa pudsig
naivt forbavset over. Men for at tale alvorlig: Hubert
er opbrusende og voldsom; men jeg troer ikke, at han
længe vilde bære Nag til Nogen, og jeg vil ikke have,
at De skal synes at staa tilbage for ham.

Rudolph overveiede, at hvis han gik nu, saa vilde
Agnes rimeligvis tro, at han var lidenskabelig forelsket
i Erna og derfor ikke kunde holde ud at træffe sammen
med sin lykkeligere Rival; for efter en eller anden
lei-lighedsvis falden Ytring troede han at kunne slutte, at
Agnes havde lidt Mistanke i den Retning; og at hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free