Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
havde en Anelse om, hvilken Sammenhæng det havde
med hint „uforsigtige Skud" syntes ham ogsaa at være
mer end sandsynligt. Nu vidste han ikke Meget, der
kunde være ham pinligere, end om Agnes ansaae ham
for at være forelsket i Erna, som hun selv med god
Grund saae temmelig ned paa. Han forsikrede hende
derfor leende, at han forlængst havde tilgivet hendes
Fætter og gjerne fulgte hendes Opfordring til at blive.
Fra Studereværelset, hvis Vindue stod aabent lige
ovenover Agnes, hørte man allerede Stemmerne:
Huberts klangfulde Bas, Geheimeraadindens tynde Fistel
og fornøiede Udraab af det kammerjunkerlige Organ,
der ikke lod sig indrangere i noget Register.
Og nu kom Onklen ind med Gjæsterne.
Geheimeraadinden ilede strax hen til Agnes og
em-brasserede hende. Hubert tog hendes Haand saa
forsigtig mellem sine, som om han frygtede, at denne
næsten gjennemsigtige Gjenstand helt kunde forflygtiges
ved Trykket.
En Havebænk og et Par Stole blev ved hans og
Rudolphs Hjelp bragt derhen, og det lille Selskab tog Plads.
Brøndsted viste sig i Døren for at gjøre det obligate
Kaffetilbud, der imidlertid blev allernaadigst afslaaet.
Geheimeraadinden lod sig kun give et Glas koldt Vand
og en Bisquit.
Man talte om den store Forbedring i Agnes’
Befindende og om det vidunderlige Foraarsveir, der var den
bedste Læge — med al Respekt for den tilstedeværende
Livlæge. Hvorpaa man med en vis velment Iver —
ligesom for at vise, at der nu ikke længer var Tale om
Sygdom — kastede sig over de lokale Interesser. Et
Selskab paa Juelsbo holdt for i lang Tid. Hubert
gjengav en Samtale mellem den lille holstenske Nødde-
Rudolph Stens Landpraksis II. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>