Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
den var adopteret af Familien) havde erklæret, at de
var — i al Almindelighed — „stilfulde". Den næste
Søndag vilde de rimeligvis fremtræde utilslørede for
Menighedens Blik.
— Men Gud bevares! udbrød Geheimeraadinden
bestyrtet, idet hun saae paa sit Uhr, — vi har allerede
været her i tre Kvarter, og vi vilde høist blive en halv
Time! heller komme snart igjen, ikke sandt? Du skulde
maaske ogsaa helst gaa ind nu, kjære Agnes.
Rudolph ytrede ogsaa den Mening, at Solen allerede
kjendelig var begyndt at miste Varmekraft, og at
Patienten ikke burde blive længe mer ude i det Frie.
— Nei, saa ligesaa godt strax, naar det dog maa
være snart.
— Du ser ogsaa træt ud, Barn! Vi har vist trættet
dig med den megen Snak.
— Nei, slet ikke, Tante! Det var netop saa
opmuntrende. Men lidt træt er jeg nu; det er Foraarsluften.
Man bliver helt doven. Aa, jeg har slet ingen Lyst til
at reise mig. Naar jeg blot først laa derinde paa min
Seng!
— Et Ønske, der er let opfyldt! raabte Hubert og
sprang op. Se her Ringens Aand: — „Jeg bringer
hurtig dig, hvorhen du vil."
Og uden at agte paa en svag Protest løftede han
hende op, indsvøbt i Tæpperne, som hun laa dér, og
bar hende ind i Huset.
I Døren blev han et Øieblik staaende. Agnes saae
smilende tilbage over hans Skulder og vinkede spøgende
Farvel.
Kammerjunkeren lo, Geheimeraadinden rystede
smilende paa Hovedet; kun Rudolph saae med lidt
fortrædelig Mine paa dette Tableau. Men da det barnlig
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
