Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
muntre og dog vemodig tilslørede Blik fra Agnes’
„Raa-dyrøine" mødte hans, maatte ogsaa han besvare det
yndige Smil.
Han gik ind i Dagligstuen og blev staaende dér ved
Vinduet, medens Kammerjunkeren førte sin
Kusine ind i Studereværelset. For at være mere alene
traadte han ind i Spillekabinettet.
Rudolph undrede sig selv høilig over den
Misbilligelse, med hvilken han havde været Vidne til Agnes’
Bortførelse paa Huberts Arm. Han kom til at tænke
paa den Aften paa Juelsbo, hvor han havde truffet
hende staaende ved det aabne Vindue i det mørke Kabinet
og havde truet hende med at kalde paa Hr. Juel, der
baade havde fætterlig Ret og Legemstyrke nok til at
bære hende bort imod hendes Villie. Hvorfor var denne
Tanke den Gang forekommet ham saa naturlig, og hvad
var der nu faret i ham, at han ikke havde kunnet
taale at se hende i disse stærke Arme? .... Det var
ikke umuligt at miskjende denne Følelse: dens Navn
var Skinsyge.
Døren til Agnes’ Værelse gik op, og Gjenstanden for
denne overraskende Følelse kom ind. Han blev
staaende ved Vinduet i Spisestuen og stirrede ud i Haven
men — som Blikket tydelig forraadte — uden at se
noget af dens Foraarspragt. Sollyset overstrømmede
hans Ansigt, hvis Muskler arbeidede i krampagtige
Trækninger, medens Øinenes altfor stærke Glands talte
om tilbagetrængte Taarer.
Endelig vendte han sig for at gaa videre og befandt
sig uventet ligeoverfor Rudolph.
— Ak, Hr. Doktor! sagde han, og hans Stemme var
ikke helt sikker: — hvor min Kusine dog var let at
bære! For en Del Aar tilbage hjalp jeg hende ude i Sko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
