Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
ven over en Grøft og saa løftede jeg hende tilveirs og
bar hende et langt Stykke — saadan for Spøgs Skyld,
hun vilde ned igjen og skjændte paa mig, og jeg bar
hende bestandig videre .... Det var ingen tung Byrde
den Gang, men nu — aa Gud, det var jo, som om jeg
ikke havde andet end Tæpperne paa Armen.
Han rystede paa Hovedet og saae ned paa Gulvet.
Rudolph bemærkede, at det ganske vist intet Under
var, om Frøken Harstorf i disse Maaneder havde taget
stærkt af i Vægt.
— Hun maa føie sig meget svag, frygtelig mat, sagde
Hubert og rystede igjen paa Hovedet. — Men Kræfterne
vil jo nu med Guds Hjelp efterhaanden vende tilbage
igjen.
Rudolph nikkede og vendte Blikket bort.
Denne Tavshed og denne Bortvenden af Blikket
misforstod Hubert.
— Jeg er bange for, Dr. Sten — De hører jo nu
ligesom med til Hanenau, hvor jeg saa gjerne vilde have
lutter Venner .... men jeg frygter, at De er meget vred
paa mig .... det er jo begribeligt nok .... fordi jeg
den Gang .... ved min Ubehændighed paa Jagten —
Han blev blodrød og undgik Rudolphs smilende Blik.
— Aa nei, det maa De ikke tro, Hr. Juel. Jeg
forsikrer Dem, jeg bærer ikke det mindste Nag til Dem.
— Virkelig ikke? Det er smukt af Dem, dobbelt
smukt, fordi De jo ikke er nogen Jæger og vel neppe
kan forstaa, hvordan man i Kampens Hede–-
— Aa, hvad det angaar, Hr. Juel, De kjender jo min
Ven Brix, gammel Skolekammerat, Studiefælle og Ven
— han vilde gjøre Gud veed hvad for mig, tømme sin
Børs til den sidste Øre og mer end det .... men jeg
forsikrer Dem, at hvis jeg kom ham i Skudlinien, vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
