Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Hun hævede Hovedet lidt fra Puden, og de altfor
store „Raadyrsøine" — større nu end den Gang Brix
havde døbt dem saaledes — syntes ham at lyse med
en ny Glands, da hun raabte efter ham: —
— Og hils mine Birke! —
III
Da Rudolph et Par Timer senere — lidt over Syv —
traadte ind i Skovriderens Værelse, fandt han denne
siddende i Lænestolen ved Vinduet med Armen støttet
paa Vindueskarmen og Panden hvilende i Haanden.
Rudolph havde banket paa, uden at høre noget Svar,
havde uvilkaarlig lukket Døren sagte op, og holdt
endnu Grebet i Haanden. Han vilde allerede trække sig
tilbage for ikke at forstyrre den Gamle, da Ansigtet
løftede sig fra Haanden. Det var farveløst, og Trækkene
bar Præg af saa dyb en Kummer, at Rudolph
bestyrtet ilede hen til ham: —
— Harstorf!
Med et mat Smil rakte Kammerjunkeren ham
Haanden: —
— Ja, Sten! .... den tunge Time–
— Deres Datter—? Min Gud! da jeg forlod hende —
Harstorf rystede paa Hovedet.
— Som De forlod Agnes, saadan finder De hende
igjen.
Rudolph aandede op.
— Hun er gaaet i Seng for en halv Time siden og
befandt sig ganske godt.
— Ja men — der er sket Noget?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
