Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Han frygtede at Hubert Juels Nærværelse og navnlig
den Maade hvorpaa Kjæmpen havde iscenesat deres
fælles Sortie kunde have sat Patienten i en lidt
ophidset Tilstand, og at det maaske vilde være nødvendigt at
give hende et Beroligelsesmiddel, for at hun ikke ud
paa Aftenen skulde begynde at faa Feber.
Han fandt hende imidlertid rolig og munter. Pulsen
var nok lidt svag men ikke mer end den havde været
hele Dagen, og den flakkede ikke. Selv sagde hun, at
hun befandt sig vel; hun var kun noget træt og vilde
sove lidt.
Det varme Solskin, der næsten helt fyldte det lille
venlige Værelse, gav det sarte Ansigt paa den hvide
Pude et mildt Rosenskjær. Vinduet stod aabent; i en
Busk udenfor sang en Bogfinke sit lille Scherzothema,
og fra et Hjørne af Haven tonede Nattergalens Arie:
— den salige, beruste Hulken, vexlende med de
længselsvangre, langtrukne Fløitetoner.
— De To vil synge mig i Søvn, hvor skulde man da
kunne andet end drømme smukt! Aa, hvor det dog er
deiligt! Jeg er vis paa, at der ingen Nattergale er i
Me-ran, hvor De slemme Menneske vilde have sendt mig
hen .... Men nu maa De ogsaa gaa med Deres Brev.
— Jomfru Brøndsted er vel derinde?
— Ja, jeg bliver her, Hr. Doktor, lød det fra et
Sideværelse, der vendte ud til Gaarden og til hvilket Døren
stod aaben.
— Naa ja, saa gaar jeg mig en Tur paa et Par
Timers Tid .... Farvel saa længe!
— Paa Gjensyn!
Han vendte sig om i Døren. Det faldt ham tungt at
gaa bort.
— Paa Gjensyn, Frøken Agnes!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
