- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
220

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220

føiede han med et vemodigt Smil; — det er næsten
ikke muligt at føre hende bag Lyset.

— Nei det har jeg saamænd tidt sandet. Man maa i
høi Grad være paa sin Post overfor hende.

— Men haardt var det, idag ikke hele Tiden at
kunne være hos hende, da jeg anede at Timerne var talte.
Og dog følte jeg det først rigtig, da hun saa tillidsfuldt
sagde, at hun var saa lykkelig over at maatte blive hos
os .... Det var næsten for meget at bære, men det
maatte bæres — med en glad Mine.

En sidste Solstraale oplyste hans Træk. I Skyggen af
Knebelsbarten spillede der krampagtige
Smaatræknin-ger om Mundvig og Hage, og en Taare blinkede i Øiet,
der stirrede ud i den aftenlige Foraarshave. Hint
Indtryk af noget Martialsk, af en ideal napoleonisk
Grenader, havde aldrig været stærkere hos Rudolph end i
dette Øieblik, da disse Træk saa tappert kjæmpede
med Bitterheden af hans Tab — hans andet
uerstattelige Tab.

— Der var endnu en Ting, begyndte Harstorf
endelig — og Pausen havde været saa lang, at Aftensolens
sidste Skjær var gledet bort fra hans Aasyn, som nu
askegraat stirrede hen for sig: — der var endnu en
Ting, endnu Noget, hun sagde mig, som maaske mer
end alt Andet har bidraget til at gjøre det klart og
utvivlsomt for mig, at den tunge Time nu virkelig er
kommen. Mit kjære Barn havde sin unge Hjertesorg.
I aarevis har hun elsket en Mand, hvis Hjerte var
andetsteds. Vi har aldrig talt derom, skjøndt vi ellers
talte om Alt .... det vil sige, vi har ikke talt derom
med Ord. Og paa en Maade var det heller ikke
nødvendigt, for saa vidt som hun vidste, at hendes
Hemmelighed ikke var forblevet skjult for mig. Men idag, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free