- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
221

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

221

hun sad saadan her hos mig, har hun talt derom. Hun
fortalte mig Alt og anklagede sig selv, fordi hun havde
været saa egoistisk, som hun kaldte det. For mangen
Gang havde hun været glad over sin Sygdom og
haabet, at hun maatte dø. Men det var nu overvundet for
bestandig. Hun følte, at hun ikke længer elskede ham
paa den Maade. Hun tænkte paa ham som paa en
Broder. Ogsaa denne Lidelse var nu taget fra hende.
Alt det hviskede hun mig i Øret med mange kjærlige
Ord og bad mig saa rørende om ikke at være vred paa
hende for hendes stygge Egoisme, som hun kaldte det,
den kjære, uskyldige Sjæl .... Ja, Sten, da hun talte
om, at hun nu ikke længer elskede ham paa den
Maade, at ogsaa denne Lidelse var taget fra hende, da følte
jeg, at hun havde taget Afsked med denne Verden, saa
lidt hun vidste det.

Han tav og Rudolph svarede kun med et Suk.

Begge saae de ud i Haven, som hele Dagen igjennem
havde været gjennemlyst af den smilende Maisol og
endnu for et Øieblik siden fyldt af varm Rosaglød, og
nu laa der saa øde, som hele dette Hjem snart vilde
synes, naar den ungdommelige Lysstraale for
bestandig havde forladt det.

Og dog følte Rudolph midt i denne Forskygge af
knugende Tungsind og Tab en vis hemmelig Fryd ved
den Tanke, at Agnes havde forsaget Hubert. I hint
Øieblik, da han saae hende sidde paa Fætterens Arm og
en saa heftig Skinsyge tændte sig i hans Bryst, havde
hun følt, at hin ulykkelige Lidenskab var død i hendes
Hjerte. Var end Grunden den, at hun selv var begyndt
at dø: i alt Fald havde denne Kjærlighed ikke været af
den Slags, der følger med over Graven. Og Rudolph
var tilmode, som om han havde faaet et Budskab fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free