Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
— Ja, kjære Sten, De har ret i, at jeg har tænkt en
Del derover og vel ogsaa kjender det meste af, hvad
Andre har tænkt derover, det vil sige det, der virkelig
kommer i Betragtning. Navnlig i de første Aar efter at
jeg havde mistet min Hustru, beskjæftigede jeg mig
næsten udelukkende med disse Spørgsmaal; da laa
Tanken om et Gjensyn jo saa nær .... Alligevel er det ikke
let for mig at sige Dem, hvad min egentlige Mening er.
For De har sikkert ret i, at De har hørt Ytringer af
mig, der peger i forskjellige Retninger. Ikke blot har
mit Standpunkt i Aarenes Løb varieret noget — snart
været mere monistisk, snart mere individualistisk
farvet — i Begyndelsen mere det sidste; men ogsaa nu
er min Anskuelse svævende, snart har det ene, snart det
andet Element Overhaand, og egentlig har jeg
beroliget mig ved en vis Agnosticisme.
— Det glæder mig, at De siger "en vis"
Agnosticisme.
— Naa ja, paa dens aller goldeste Sanddyne har jeg
jo ikke bygget. Men Forord bryder ingen Trætte; jeg
kan ikke love Dem noget klipt og klart Svar.
— Nei, det kan jeg saa godt forstaa. Jeg synes ogsaa
egentlig, at det mer eller mindre maa gaa ethvert
tænkende Menneske saadan. Og det simpelthen, fordi begge
disse Retninger — den monistiske og den
individualistiske — hver har sin Røst, der taler for den i
Menneskenaturen — og i hele Naturen, for saa vidt vi kan
høre dens Stemmer. Ved Forsøget paa at mediere
imellem dem, maa Linien snart falde nærmere ved den ene
Pol, snart ved den anden, alt efter den herskende
Stemning.
— Ja og dog ser vi mange Mennesker, hos hvem der
ikke findes en saadan Vaklen. De er overtydede om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>