Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
tørrede sine Øine med en hastig og vred Bevægelse,
som om hun var ærgerlig over disse dumme Tingester,
der skulde give sig til at løbe i Vand nu, da de dog
havde vigtigere Ting at gjøre: nemlig at holde sig klare og
aarvaagne og ikke være rødrandede, naar de maatte se
paa Kammerjunkeren.
IV
— Sig mig, Hr. Kammerjunker, begyndte Rudolph,
da de to atter sad i Studereværelset, hver forsynet
med en Cigar–
Harstorf afbrød ham med en Haandbevægelse:
— „Harstorf" — ikke „Hr. Kammerjunker" .... De
kaldte mig „Harstorf", før, da De kom hjem.
— Tak! Altsaa: sig mig, Harstorf .... det vil da sige,
hvis De ellers er oplagt til at drøfte et saadant
Spørgsmaal nu–
— Jeg er oplagt til at drøfte ethvert Spørgsmaal, som
De i dette Øieblik finder værdigt til at beskjæftige os,
Sten; det kan De rolig gaa ud fra.
— „Værdigt" er Spørgsmaalet utvivlsomt, for det er
intet andet end det, der vulgo kaldes „Sjælens
Udødelighed" , og som vi jo ogsaa for Nemheds Skyld kan
kalde saaledes. Jeg husker, at jeg har hørt en Del
Ytringer af Dem, der syntes mig at pege i lidt forskjellig
Retning. Nu da jeg gik ude i Skoven, tænkte jeg netop
derover, og jeg følte en stor Lyst til at faa at vide, hvad
Deres egentlige Mening er. For jeg er vis paa, at De
har tænkt mer derover end de Fleste — jeg mener „de
Fleste" af dem, der overhovedet tænker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
