- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
232

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

ikke. Det var før De fandt Veien til Hanenau, at den
grasserede. Det er en Lignelse af Buddha, en ganske
prægtig Lignelse, og jeg vil gjerne fortælle Dem den,
for Agnes holdt saa meget af den. Hvor tidt har hun
ikke den Gang spurgt: „Mon det nu er Svandsen eller
Snablen, vi har faaet fat i, Onkel?" Og hun paastod,
at det dog i alt Fald maatte være bedre at have faaet
fat paa Snablen, da den dog var mere charakteristisk.

Han smilede vemodig og rystede paa Hovedet.

— Et Øieblik! sagde han, idet han reiste sig. — Jeg
vil dog høre, om hun endnu nyder sin rolige Søvn.

Rudolph fulgte ikke med ham. Han følte, at denne
lille Erindring om lykkelige Timer med Agnes havde
overvældet Harstorf saa meget, at han havde Trang til
at samle sig i Enrum. Skridtene, der ganske manglede
den næsten ungdommelige Elasticitet, som ellers endnu
udmærkede dem, standsede ogsaa allerede i
Spillekabi-nettet. En sagte ængstelig Miaven inde fra Dagligstuen,
der efter nogle Sekunders Forløb gjentog sig længere
borte, tydede paa, at Pamina havde forladt sin Kurv
for at slutte sig til sin Herre. Skridtene fjernede sig
igjen .... en Dør knirkede, neppe hørlig .... der var
en Anelse af hviskende Stemmer. Saa vendte
Kammerjunkeren tilbage.

Han nikkede med et venligt Smil som Svar paa
Rudolphs spørgende Blik.

— Ja, Gud ske Lov, hun sover ganske stille ....

Han gik et Par Gange frem og tilbage i Værelset.

— Det er mærkeligt med Pamina, sagde han saa og
blev staaende foran Rudolph — der kan ikke være
nogen Tvivl om, at den veed, at der er noget Særligt
paa Færde, at noget Overordentligt og
Skjæbnesvan-gert er ved at foregaa her i dens Hjem .... Hele dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free