- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
233

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233

Væsen, da den saadan kom hen til mig inde i
Kabinettet, som om den saa gjerne vilde trøste og endnu mer
selv trængte til Trøst ... Og De skulde have set den inde
i Agnes’ Værelse! Den smuttede derind, mens jeg talte
med Brøndsted, meget imod vores Villie, for vi var
bange, at den skulde forstyrre hendes Søvn — tidt
springer den jo op i Sengen og lægger sig ved hendes
Fødder. Men nei! Pamina traadte blot med Poterne op
paa Sengekanten ligesom for at se, hvordan hun laa,
og kom saa tilbage uden at give en Lyd fra sig. Og dér
ser De, den er ikke gaaet tilbage til sin Kurv, den
foretrækker det haarde Leie herinde.

Pamina havde virkelig fulgt Kammerjunkeren ind i
Studereværelset og lagt sig ved Ovnen, hvor dens gule
Pupiller viste, at den foreløbig ikke tænkte paa at sove.

— Ja, hvad mon du nu vilde sige os, gode Pamina,
hvis du havde Mælets Brug?

Den saaledes Adspurgte missede med Øinene og lod
en ganske sagte Klynken høre — enten nu det, den
vilde have sagt, var af sørgelig Natur, eller den var
ulykkelig over ikke at kunne sige det, hvad det saa end
var.

Harstorf vendte sig om til Rudolph.

— Ja, det er ogsaa en Hovedside af Spørgsmaalet,
der næsten altid glemmes med den brutaleste Naivitet:
— Dyrene, i alt Fald de høiere Dyr, hos hvilke en vis
Individualitet er saa umiskjendelig for den, der ikke
vil være blind. Hvis Alexander overlever Døden, saa
maa jeg meget bede om, at Bucephalus gjør det samme
og ikke bliver udvisket i den almindelige „Hesthed",
som om den blot havde været et Exemplar. Det var
saa langt fra at være Heltens Mening, at han begræd
den, som om han havde mistet en trofast Ven, og byg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free