Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Rudolph nikkede:
— De har Ret i, at det er en prægtig Lignelse,
Harstorf. Den passer den Dag i Dag saa godt som for
femogtyve Aarhundreder siden.
— Ja, det skulde jeg mene, at den gjør. Vore
indi-vidualitetsopløsende Monister ligefra Spinoza til
Hartmann — hvad er de andet end Folk, der har følt paa
Elephantens Bug? Og vore absolute Individualister og
Pluralister andet end Folk, der er gaaet rundt og har
følt paa dens fire Ben? Det er sandt nok, at vi ikke er
i Stand til at forbinde Enheden og Flerheden; alle
Forsøg er strandede og vil fremdeles strande. Men maaske
Døden stikker den Stær, som vi her lider af, og saa vil
vi le af vore Ensidigheder; for saa ser vi den mægtige
Elephant selv.
V
Det var sent paa Natten, da Harstorf og Rudolph
besluttede sig til at gaa til Hvile, hvis Hvile var at finde.
En Gang havde de listet sig hen til Agnes’ Dør for
at høre, om Alt var vel. Pamina havde sneget sig i
Hælene paa dem, ligesom den gjorde nu. Døren gik næsten
lydløst op, uden at de behøvede at banke paa, og
Brøndsted kom ud med den Melding, at Agnes havde
været halvvaagen og kastet sig lidt frem og tilbage. Der
var ogsaa kold Sved paa Panden; men hun havde
ikke klaget. Efterat Jomfru Brøndsted havde givet
hende det foreskrevne Beroligelsesmiddel, var hun for
et Kvarters Tid siden sovet rolig ind. Jomfruen havde
ladet Pigen sove ved Siden af i sit eget Kammer, saa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
