Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
denne ene Nat med hende, den sidste maaske, da vi
begge aander denne jordiske Luft sammen?"
Men efterhaanden flød Indtrykkene ud og over i
hinanden, Erindringsbillederne strømmede forbi, uden at
efterlade Spor, og veg umærkelig Pladsen for vilde
Drømme, der bragte ham til de forskjelligste Scenerier,
hvor han overalt forfulgtes af en eller anden
dødbringende Fare, som nærmede sig mer og mer og tilsidst
vilde have indhentet ham, hvis ikke
Drømmetilstandens Selvopholdelsesdrift, med de gamle
Ridderromaners Vilkaarlighed, i det næste Øieblik havde hensat
ham i en ny Egn — men blot for at det samme kunde
gjentage sig dér i en ny Skikkelse. Saaledes var han
kun lige undgaaet det frygtelige Svælg af en
Kjæmpe-slange (der oprindelig havde været en Fodsti, som han
gik ad) for pludselig at befinde sig som Fange i et høit
Taarn, hvis Mursprækker lod en isnende kold
Natteluft trænge ind; han hørte allerede Morderen komme
op ad Trappen, en lang, uendelig lang Trappe, der
bestandig nærmere og stedse mere truende knagede
under Fodtrinene .... indtil det bankede frygtelig paa
Døren, saa Blodet stivnede i hans Aarer.
Det bankede.
Han var vaagen. Det var en taagegraa Morgen, og
han frøs ved det aabne Vindue.
Og det bankede paa Døren.
Det var Pigen. Halvt paaklædt, uordenlig, med
Haaret hængende om Ansigtet, stod hun dér og stirrede paa
ham med skræmmede, søvndrukne Øine: om Doktoren
vilde komme ned til Frøkenen?
Rudolph ilede ned ad den knagende Loftstrappe og
gjennem Værelserne til Agnes’ Kammer, hvis Dør han
aabnede uden at give sig Tid til at banke paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
