Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
forstyrret af en skjæmmende Skygge — Halvforholdet
til Erna, der nu forekom ham som den rene Parodi paa
al ægte Følelse; — den sidsteen eneste fortvivlet Kamp
for hendes Liv.
Og nu, da denne Kamp var endt med et Nederlag,
nu vidste han, at han elskede denne unge Pige, hvis
Liv dernede under hans Fødder Time for Time,
Kvarter for Kvarter, Minut for Minut ustandselig ebbede
bort.
Et Vers af Lenau gjenlød atter og atter i hans
Hjerte .... det var, som om Nattergalen hulkede det
derude i den lyse Nat.
Agnes elskede den melankolske østrigske Sanger, og
hendes Lenau-Bind laa paa hans Bord. Han havde læst
i det endnu om Eftermiddagen, da han havde skrevet
sit Brev færdigt; og han var standset ved Digtet
„Lebe-wohl an Eugenie": —
Lebewohl! kein räuberisch Geschicke
meinem Herzen rauben kann,
wie in Deinem seelentiefen Blicke
auf mein Glück der Himmel sann.
Ja .... „Himlen" havde vel haft hans Lykke i
Sinde, naar hendes Blik mødte hans, men den raader ikke
ene her i Verden. Jorden havde aabnet sin Grav–
Stund’ und Welle rauschten nieder,
und wir sehen uns nicht wieder!
hulkede Nattergalen derude ....
Mer end een Gang var Trætheden ved at overvælde
ham. Han stred imod, beskjæmmet, ja oprørt: — „Er
da Kjødet saa svagt, at jeg ikke kan gjennemvaage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
