Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Staaende i den aabne Dør havde Husholdersken
lyttet til disse Ord, dem hun sikkert vilde gjemme i
Hjertet til sin Dødsdag. Saa skyndte hun sig at lukke Døren
efter sig — dog ikke før Pamina var smuttet med ud.
Den var kommen ind sammen med Kammerjunkeren,
men havde holdt sig ganske stille henne ved Døren,
som om den følte sig trykket ved Nærværelsen af noget
Ukjendt og Frygtindgydende.
Allerede i Spisestuen brød hendes tilbagetrængte
Hulken lydelig ud.
— Ogsaa Dem, kjære Sten–
— Nei, nei, Harstorf — ikke det! bragte Rudolph
med Anstrengelse over sine Læber, idet han gjorde en
baade bønlig og afværgende Haandbevægelse.
Harstorf smilede vemodig.
— De har gjort hvad der kunde gjøres. Det skulde
være saaledes. Det var sikkert bedst saaledes ... Man
maa tro det — hvad veed vi?
Varsomt lagde han sin Haand paa Agnes’ Hænder,
som laa overkors i hendes Skjød og allerede vare
kolde. Gjennem Taarer betragtede han de kjære, saa
velkjendte Træk, der dog nu havde en Skygge af noget
Fremmedartet: — det var ligesom en Transponering
af et yndigt Thema i det Høitidelige, ja Ophøiede.
— Man ser paa hendes Træk, at hendes Død var
let, sagde Rudolph.
— Man ser, at hendes Død var forløsende.
Det ædle Ansigt, voxblegt og indrammet af det
dunkle Haar, der laa opløst over Puden, bar det samme
Præg af at være færdigt med alt Liv, som i
Napoleons-masken havde gjort saa stærkt Indtryk paa dem begge.
Verdenserobrerens Dæmon-Aand, hvis Kjæmpeskridt
havde rystet Jorden, saa at Kongeriger styrtede sam-
16"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
