Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
men; og den sarte Pigesjæl, der sad saa let paa Livet
som en Sangfugl paa den gyngende Gren, der ikke er
kommen til Ro, før Vingespredningen til ny Flugt atter
sætter den i Bevægelse: — Døden syntes at have
samlet dem begge i en overjordisk Fred.
— Ja, begyndte Harstorf med et dybt Aandedræt: —
det er det andet store Tab. For ni Aar siden sad jeg
saaledes ved min Hustrus Lig. Min kjære Ida havde
ikke saa let en Død ... Ja, jeg maa være
taknemmelig! ... Og det er bedst saaledes. Nu veed jeg at hun
er i Havn — foreløbig, i alt Fald, i Havn ... Jeg selv —
ja, jeg er gammel, og jeg veed ikke — det er mig, som
om jeg ikke havde lang Tid tilbage til at savne hende i.
Rudolph sukkede: — „Men jeg! et helt Liv igjennem
maa jeg savne hende!"
VI
Vindslev Præstegaard havde et gammelt, lidt
forfaldent Stuehus, omgivet af en stor Have med Dam
og Høi, Stikkelsbærkrat og Nøddegang, kort, Alt hvad
Feriegjæster kan ønske i en Præstegaardshave.
Og Gjæster var der i Sommerferien, hvor vanskeligt
det end faldt Pastor Christensen at finde Raad til
at beværte dem. Han sad nu her paa tredie Aar som
Enkemand, da hans Hustru var død knap et halvt
Aar efter at de fra et yderst magert Kald i Jylland
vare komne over til dette, der syntes at være en stor
Herlighed. Vindslev-Stubberup hørte virkelig ogsaa til
de bedre Kald og vilde have givet en net Indtægt, hvis
ikke en betydelig Del af den var gaaet i Lommen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
