- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
257

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

257

den rene religiøse Bevidsthed alene, saa faar man
ikke et Ord at høre om den første Trosartikel, om
Himlens og Jordens Skaber, om hvem den intet kan
vide, fordi den intet har med ham at gjøre. Den veed
kun at tale om Menneskets Syndetilstand, om dets
Længsel efter at komme ud af den, og om den Borgen,
som den har i selve denne Længsel, for at der gives en
fuldkommen og hellig Tilværelse. Naar den holder sig
paa dette dens eget Omraade, saa kan Ingen antaste
den, som den selv ikke antaster Nogen. Tro mig, Hr.
Pastor, denne strenge Adskillelse mellem
Forløsnings-princip og Alt hvad der hører „Skaberen" til, som de
første Christne — hvad De meget rigtig bemærker —
i Gnosticismen saa levende følte Nødvendigheden af:
paa den beror intet mindre end al Fremtidsmulighed
for Religionen. Uden den er Striden mellem „Tro og
Viden" evig, ikke blot den udvortes, som er slem nok,
men endnu mer den indre, der sønderriver det
moderne Menneske.

Rudolph tav. Han havde talt sig varm, for det var
første Gang han havde fundet Leilighed til at udtale
sig overfor en Fremmed om disse Spørgsmaal, der
allerede længe havde optaget ham i høi Grad.

Hans Appel til det moderne Menneskes Længsel
efter Harmoni og indre Fred forblev ikke uden Echo
i en Mands Sjæl, der kjendte mere til hin Splid end
han selv gjorde det. Pastor Christensen svarede ikke
— der var nok at tænke over.

Rundt om var Alt dødstille. De smaa Ugler havde
oftere ladet deres „Kvivit" høre, men vare nu
forstummede. En Smule Aftenvind, der havde ladet Løvet
hvisle hist og her, var sovet ind. I et hvidligt Virvar lyste
de blosterdækkede Kirsebærgrene rundt om i Skum-

Ruclolph Stens Landpraksis II. 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free