Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
ringen. En mørk Klump løsnede sig fra en af de
fjerneste, bredte sig vingeformet ud, svævede lydløst
fremad og nedlod sig paa en Gren, nogle faa Favne
fra dem. Ubevægelig, som en Gravurne paa en
Blom-sterhøi, stod den lille Visdomsfugl dér midt i alt det
Hvide og saae paa Parret med sine gule Natteøine, som
om den vilde tie med det, da den dog ikke kunde tale
med det.
— Jeg takker Dem, Hr. Sten, brød Pastor
Christensen endelig Tavsheden. — De har i høi Grad lettet mig
inin Opgave ved det De har sagt ... Jeg synes, at
Kammerjunker Harstorf er kommen mig saa meget
nærmere derved, og jeg er glad over det ... Som jeg før
sagde: for mig er en saadan Livsanskuelse i sit
inderste Væsen christelig ... ja, jeg kan gaa videre: — den
synes mig egentlig at være mere christelig end mangt
og meget, som Colleger af mig forkynder fra
Prædikestolene, og som synes mig at være mere Jødedom ...
Ja, De skal rigtig have Tak, fordi De har sagt mig
alt det.
Rudolph reiste sig for at tage Afsked. Det var jo
allerede blevet sent, senere end han havde tænkt sig.
De gik sammen ned igjennem Nøddegangen.
Christensen bad sin Gjæst hilse Kammerjunkeren
hjertelig fra ham. Om et Par Dage vilde han aflægge
et Besøg i Hanenau. Han ønskede at tale med Harstorf
om, hvilke Psalmer der skulde synges ved Begravelsen.
— Jeg haaber nu at kunne træffe hans Smag,
sagde han.
— Det er jeg vis paa, De vil, svarede Rudolph––
— Det er underligt nok, sagde Christensen, da de
stod ved Laagen, som førte ud til den Marksti,
Rudolph var kommen ad: — jeg kan saa tydelig mindes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
