Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
frem, følte han sig som tilhørende en evig, usynlig
Kirke, uendelig større end den, hvis lønnede Tjener
han var.
VII
Da de tolv Mænd i Vindslev Kirkechor for første
Gang efter Seklers Indemuring atter fremtraadte for
Menighedens Blik, fandt de et festligt,
blomstersmykket Hus og saa talrig og fornem en Forsamling, som
de gamle Mure i Mands Minde havde rummet. De
kunde have troet, at Meningen med det Hele var at
feire deres Opstandelse af Kalken og give dem en
værdig Modtagelse. Men de vidste det bedre. Denne Høi af
Krandse og Palmegrene lige nedenfor Trinene til
Cho-ret var ikke et Blomsteroffer til dem — de kjendte den
sorte Gjenstand, der var halvt skjult derunder. Ogsaa
i Valdemarernes Dage og indtil den Time, da
billedstormende Protestanthænder havde kalket dem til, vare
Folk døde og blevne begravede. Det havde noget
Beroligende ved sig at se, at god gammel Skik havde holdt
sig i Vindslev Sogn.
Kirkeskibet var et eneste hvidt Blomsterflor.
Præste-gaarden, Vindslevholm, Hanenau, Juelsbo, Fuglsang
og Lønholt, ja mange Bøndergaarde i Vindslev og
Stubberup havde plyndret deres Frugthaver til den
Afdødes Ære; og alt dette snehvide og rosahvide
Blo-ster, der ofrede sin Frugt for at kunne strø sine
Blomster paa den unge Piges Grav, fyldte den gamle Kirke
rigelig saa meget med vemodsfuld Stemningspoesi som
med skjær, jomfruelig Glands og sårt, vaarlig Duft. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
