Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
godt Selskab hos Jomfru Brøndsted, der havde sat sig
saa langt tilbage som muligt, for at være uforstyrret,
men gjerne rykkede til Side for Ane.
Klokkeringningen holdt op. Huset var fuldt til den
inderste Krog, som en Smule Dreng kunde klemme sig
ind i.
Menigheden saae noget forbavset paa dem i Choret;
de i Choret saae ubevægelig paa Menigheden.
Men der var En i Skibet, der havde et ganske særligt
Forhold til dem deroppe.
Tylvten saae paa William Bjerring, og William
Bjerring saae paa Tylvten, hypnotiseret af de fireogtyve
stive Øine, medens han følte to smaa, af holstensk
Ex-traktion, stikke ham i Nakken og hørte Ægteparret
Wagemann i Stolen bag ham snakke om det „stilfulde"
Kirkemaleri med Kammerraaden, der formodede, at
det var go-go-gotisk. Han vidste, at Eieren af „Kirken
uden Tiende" gjorde Overslag over, hvad den
Restauration kunde have kostet „stakkels Bjerring", begyndte
ganske mekanisk selv at gjøre Overslag, greb sig deri,
skammede sig og hadede Tylvten mer end nogensinde.
Det var ham en sand Lise, da Degnen, der havde
lukket Døren til Vaabenhuset, kom gaaende op ad
Gangen mellem Stolene, istemmende Psalmen „Lær
mig, o Skov, at visne glad". Denne beskedne
Kirkemusik gjengav ham den Stemning, som Kirkemaleriet
havde fordærvet.
Tylvten i Choret saae taknemmelig paa deres
Befrier, Pastor Christensen, da han passerede den paa
sin Vei til den krandsedækkede Kiste; og Pastor
Christensen saae paa Tylvten — ogsaa taknemmelig, for
det forekom ham, at den havde indfundet sig fuldt
færdig netop til denne Dag, for at give det gamle Guds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
