- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
264

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264

hus det aller værdigste og festligste Smykke og være
det aller høitideligste Følge ved denne Begravelse, som
han saa inderlig gjerne vilde give et trøsterigt og
opløftende Præg. Om selv med sit Ord at kunns bidrage
dertil efter fattig Evne bad han en kort, tavs Bøn, da
han stod foran Agnes’ Baare med foldede Hænder,
indtil den sidste Resonans af Menighedssangen var
hendød oppe under de gamle graa Hvælvinger.

Til Text havde han valgt Pauli Ord: — „Jeg elendige
Menneske! hvem vil forløse mig fra dette Dødsens
Legeme? Jeg takker Gud ved Jesum Christum, vor Herre
.... Thi jeg holder for at den nærværende Tids
Lidelser ere ikke at agte imod den Herlighed, der skal
aabenbares paa os." Men fra dette nytestamentlige
Textord gik han snart over til et meget apokrypht
gammeltestamentligt, som ikke var noget ringere end
hin Rettelse, hvilken den gamle Rabbi Méir havde
foretaget i Begyndelsen af Genesis, da han læste Ordene
„og Alt var saare godt" som „og Døden var god". Ja,
han fremhævede udtrykkelig den Omstændighed, at
mange af de Tilstedeværende med ham selv vilde
mindes at have hørt selve den Mand, der nu maatte bære
dette tunge Tab, fortælle dem dette forunderlig
gribende Træk af naiv gammel Skriftfortolkning.

Denne uventede, ja dristige Vending udøvede en
stærk Virkning paa alle dem, der havde været tilstede
ved Selskabet paa Vindslevholm. Den førte Ordene ud
af den abstrakte Sphære, i hvilke saadanne Taler ellers
svæve, og lige ind i Folks Dagligstue og Hjerte. Der var
Ingen, der ikke saae Kammerjunkeren for sig, som
han havde siddet dér imellem dem og behersket
Samtalen; Ingen, der ikke saae Agnes, som hun havde været
hin Sommereftermiddag, smuk og livlig, tilsyneladende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free