Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
stus, ved hvem Forløsningen fra „dette Dødsens
Legeme" var kommen, saa laa der deri ikke mere af et
paatrængende historisk Factum, end en af de gamle
Gnostikere vilde have fundet deri. Alt dette var ikke den
møisommelige Frugt af et konstruerende Tankearbeide,
men simpelthen Følgen af, at han ikke kunde tale
anderledes over denne Afdøde og til denne Tilhører; det
var hans Hjerte, der lagde ham disse Ord paa Tungen
og indgav ham netop disse Vendinger. Derfor var
Talen ogsaa helstøbt og trods sin Egenartethed saa
naturlig, at den ikke blot opnaaede sin Hensigt, at røre og
glæde Harstorf, men ogsaa meddelte den øvrige
Sørge-forsamling mer eller mindre af sin Stemning; ja den
fandt endogsaa Bifald hos Degnen, der ellers pleiede
at være rede med Kritik overfor sin kirkelige
Foresattes Prædikener.
Talen var endt, og Menigheden istemte den
dybt-alvorlige Gravsang: „Gaa nu hen og grav min Grav".
Christensen havde Gaarsdagen forud været i Hanenau
og gjort Harstorf Forslag angaaende Psalmerne, og
Kammerjunkeren, der ikke var meget bevandret i
Psalmebogen, var ganske begeistret over dette Fund: —
„Den vilde Agnes selv have valgt, den kunde jeg ønske
blev sunget en Gang, naar jeg selv skal i Jorden." To
Stemmer paa Kvindesiden vare hørlige fremfor andre,
en fra de forreste, en fra de bageste Bænke: hist Ernas
skjære Sopran, her gamle Anes Alt, lidt sprukken men
dog endnu ganske kraftig og ren (hun holdt Haanden
for Munden for at bøde paa manglende Tænder). Det
gjorde et underligt Indtryk paa Rudolph at høre disse
to Røster forene sig i Ønsket om at „lægge ned min
Vandrestav, hvor de sidste Skygger skumre" — den
mondaine Godseierske, hvis eneste Vandrestav havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
