Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
været en Alpestok med indbrændte Udsigtsnavne, og
den gamle gigtbrudne Indsidderkone, hvis Knortekjæp
nu ikke en Gang længer kunde hjelpe hende tilskovs ...
Far nu vel, det er fuldbragt,
Dagens Sol og Nattens Stjerne!
Et høitideligt Farvel, visselig. Og Rudolph tænkte
paa, hvorledes hun, hvem det nu var lagt i Munden,
havde phantaseret om i Døden at forlade denne
Rummets Verden og vorde en Melodi blandt Melodier,
modulerende sig frem mod en evig Harmoni.
Sangen forstummede.
Degnen tog Krandsene af Kisten.
De to „Mordere" befriede Distriktslægen for deres
Nærværelse ved at forlade Stolen. Ogsaa Hubert og
Bjerring reiste sig. Sammen med et Par Skovløbere bar
de Kisten ned ad Gangen. Kammerjunkeren og
Generalen fulgte; de Andre sluttede sig til. „Hvor let hun
sad paa min Arm for mindre end en Uge siden!" tænkte
Hubert. En Taare randt ned i hans Skjæg, løsnet ved
Rystelsen, da de gik ned ad de to Trin fra
Vaaben-huset. Han havde hele Tiden Graaden i Halsen, for
hans Moder havde om Morgenen betroet ham, at Agnes
havde elsket ham.
Umiddelbart ved Kirkemuren ventede den aabne
Grav ....
Inde i Kirken stod en Gruppe Bønder i Midtergangen
og beundrede Tylvten i Choret. Om Opfattelsen var
der ingen videre Meningsforskjel: — det var Præsterne
i Vindslev-Stubberup Sogn, som var afbildede.
— De har ligegodt truffet Christensen paa en Prik,
mente Sognefogden, en stor tyk Bondemand, og
nikkede tilfreds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
