- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
274

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

voldte ham Glæde og lovede ham Glæde. Hele denne
Tid havde angrebet Rudolph meget, mer end han selv
troede. Hans Nerver havde endnu været rystede af det
Stød, de havde faaet i Efteraaret, da denne daglige
oprivende Kamp med Agnes’ Sygdom kom til med alt sit
Følge af Spænding og Skuffelse. Harstorf antydede
snarere end han sagde det, at han vel vidste, hvorledes
Agnes lidt efter lidt havde taget Husvennens og
Lægens Hjerte i Besiddelse; han lod snarere ane end han
antydede det, at han endogsaa selv, i sanguinske
Øie-blikke, havde knyttet Fremlidsdrømme til disse
Følelser hos sin unge Ven. Nu laa jo de Penge ubrugte
endnu, som havde været bestemte for Agnes’ Meraner
Ophold og for deres egen Reise derned, og de kunde
ikke benyttes bedre end til en Reise for Rudolph, fra
hvilken han vilde vende hjem, forfrisket paa Sjæl og
Legeme. Han vilde derfor foreslaa, at Rudolph
reiste til Grækenland og dér tog Hovedophold paa Tatoi,
et Par Miles Vei fra Athen, hos en vis Hr. Wilster, som
havde hele Forstvæsenet paa de kongelige Godser
under sig. Denne Wilster var en Elev af Harstorf,
og Enhver, der kom fra hans gamle Lærer, vilde
blive modtaget med aabne Arme i hans Ungkarlebo;
men navnlig vilde det være Tilfældet med Sten, om
hvem Wilster allerede havde hørt en Del skriftlig.

Rudolph spurgte, om Harstorf da ikke kunde tænke
sig, selv at reise med; men hans gamle Ven rystede
mildt afværgende paa Hovedet. Nu da ogsaa denne
Reiseplan var bleven krydset ved et elsket Væsens Død,
ganske ligesom den første — nu vilde han visselig ikke
reise bort; han vilde leve og dø i sin kjære danske
Skov. Derimod kunde det nok glæde ham at sende et
Par friske Øine ud i Verden, at de kunde fylde sig der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free