Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
dolph stod paa det øverste Dæk og saae med vemodige
Følelser Falsters flade Kyst tone frem over den
bleg-blaa, sagte krusede Østersø.
Han kom fra purpurne sydlige Have, fra høie
Bjerg-kyster, fra Hellas’ Strande. Hans Aand var opfyldt af
store, ædle Indtryk — hvo vender uden dem tilbage
fra Grækenland? Hans Øie var badet af Sollys og
Mar-morglands. Han var en ung Mand endnu; hans Bryst
burde have svulmet af Livsmod og Tilværelsesfryd. Det
var langt fra at gjøre det. Det hævede sig kun til et
tungt Suk, da en neppe synlig horisontal grøn Stribe
og den lodrette hvide Streg af et Fyrtaarn som danske
Landkjendinger hilste over den bløde, dunstige
Vandflade.
Men dette Suk gjaldt ikke al den plastiske, farvefro
Herlighed, som han havde ladet blive dér bag sig i
Glands og Varme.
I det uanselige Land, som neppe syntes at kunne
hæve sig over Søen, saae han det eneste Stykke Jord,
der angik ham. Men de Landsmænd, som bød ham
velkommen dér, de vare kun Skygger, kun Erindringer.
Han havde forladt Templerne og vendte tilbage til
Grave.
Endnu mer: — Han havde forladt Templerne for
Gravenes Skyld.
Det var Kammerjunker Harstorf, der for neppe fire
Maaneder siden havde sendt Rudolph Sten til
Grækenland.
Om Aftenen paa Begravelsesdagen, da de sad ene
sammen i Studereværelset — (Generalens Familie
boede paa Vindslevholm) — sagde Harstorf, at han
havde udtænkt sig Noget, der midt i hans Sorg endnu
Rudolph Stens Landpraksis II. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
