Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
overtager nok Praksisen her. Den ligger jo godt for
ham.
— Det gjør den .... Hm .... Saa fik han dog Ret.
Han sagde altid, at De vilde ikke blive gammel i
Stubberup. De tilhørte den theoretiske Videnskab —
var en Yndling af deres fælles Professor — af Dem
vilde der en Gang blive noget Rigtigt, ikke blot saadan
en almindelig Landdoktor.
— Vel endogsaa et „Videnskabens Lys"? formodede
Rudolph med et selvironisk Smil.
— Ja, det var akkurat det Udtryk, han brugte. Han
mente, De var i Grunden frygtelig ærgjerrig og vilde
føie Dem bundulykkelig her paa Landet.
— Ja, det er sandt, jeg har været ærgjerrig. I min
grønne Ungdom stod det at vinde et berømt Navn i
Videnskaben — helst Verdensry, mindre kunde
egentlig ikke gjøre det — det stod for mig som det eneste
attraaværdige Maal. Nu havde jeg jo herude slaaet
mig til taals med den Tanke at blive en
skikkelig Landdoktor, der tjener sit daglige Brød og maaske
vinder sig Agtelse og Tillid i en snevrere eller videre
Kreds. Jeg slog mig tiltaals dermed, ja, men jeg gjorde
det modstræbende, og tidt nok rørte den gamle Adam
sig i mig. Men saa var det en Nat først i Marts, da jeg
gik hjem fra Hanenau, saa slog den Tanke pludselig
ned i mig: — „Men naar det nu er saaledes, som vi har
talt om: — naar hele denne Verden kun er til for vor
dyriske Intelligens, en Tilsyneladelse, en Speiling af
noget Ubekjendt; naar der bag ved ligger en evig Orden
af helt anden Art; — naar vi selv kun er en
forbigaaende Materialisation af et oversandseligt Væsen og vort
Liv kun et lille Brudstykke — skjøndt det eneste
synlige — af en uendelig Udviklingsrække; — naar hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>