Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
En sagte, indre Klnkken vidnede om, hvor hjertelig
Bjerring gottede sig ved Erindringen om denne
Bedrift.
Han havde imidlertid fundet, hvad han søgte: sit
Cigaretui. Det var af et Omfang og en Spækkelse, saa
man maatte undres over, at det blot et Øieblik kunde
holde sig skjult. Med megen Omhu foretog han sit
Valg ud af Indholdet og bød derpaa Rudolph: —
— Han holdt meget af en god Cigar, gjorde den
Gamle, sagde han med et Nik henimod Mindestenen ...
Den dér tilvenstre er en god Cigar.
Efter saaledes at have forvandlet den profane
Cigarsmøgen til et pietetsfuldt Røgelseoffer in memoriam,
aandede Bjerring tankefuld lette Tobakstaager ud i
Maanelyset.
— Naa ja, saa bliver De vel nu her hos os?
— Nei, Hr. Bjerring, med min Landpraksis er det
forbi. Den har gjort sit. Jeg veed ikke, om den har
bragt Andre Helbredelse, men i alt Fald har den
kureret mig selv.
Bjerring skjød et Sideblik hen paa ham og blinkede
med sine smaa Øine.
— For en chronisk — vil sige: en Tids-Sygdom?
— Ja, jeg tænker, man kan kalde den det.
— Ikke skulde den ogsaa være lidt af en national
Landesot?
— Saa noget nær, troer jeg.
— Hm. Jeg kan tænke, det var den Gamle, der var
Doktoren?
— Ja, det var han nok.
— Se, se!____Hm____Ja, hvad vil De saa nu tage
Dem til?
— Jeg melder mig igjen til Hospitalstjeneste. Brix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
