Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kløp ham i Næsen med en Ildtang, fordi han ikke
kunde mere af Talen end «Mine Damer og Herrer
maa det være mig tilladt»!
Da Søren vaagnede om Morgenen, var han i
ud-merket Humør og gav Talen en god Dag, idet han
ræsonnerede som saa, at det glider nok, naar han bare
kom til. Egenhændig heiste han Flaget, og da han
kom ind og traf Cilia i Kjøkkenet, tog han hende
under Hagen og spurgte: «hvordan det stod til med
Fruen»? Cilia blev høist overrasket, thi hun havde
aldrig været vant til slige Tilnærmelser.
Ude i Byen var der stor Spænding, hvordan
Selskabet hos Cilia vilde løbe af, og længe før Tiden
var hele Havegjærdet hos Søren Braaten fuldt besat
af Byens Ungdom, der vilde se paa Gjesternes Ankomst.
«Der er Halvor Berg, Gutter, i høi Pøs — nei se
der kommer Løitnanten med Brødkniven sin — og
han Old Nick med hvide Vaatter aasaa gaar’n lissom
paa Stylter — Hurra—a—a—a!»
Huset var straalende oplyst og tog sig storartet
ud, ja det var saa overvældende for Størsteparten af
de Indfødte, at hver især bestræbte sig for at lure sig
bort i en eller anden Krog, for mest muligt ubemerket
at kunne gjøre sine Iagttagelser. Løitnant Hvidt var
som hjemme og agerede Vicevert, hvilket forøvrigt
var aldeles unødvendigt, da Søren selv optraadte med
en Suffisance og Sikkerhed, saa man kunde tro, han
var ombord i «Birkebeineren» og holdt paa at kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
