Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
mandere «Baut Skib». Han smilte og lo, mens han
gik rundt og trykkede Gjesternes Haand til Velkomst.
Cilia kjendte ikke igjen Mand sin, der var saadan
«bred Tryghed» udbredt over ham, medens hun skjalv
af Forventning over, hvorledes hele Tilstelningen vilde
løbe af. Hun havde en ekstra Grund til at være
nervøs, da hun lige før Gjesternes Ankomst havde
havt en længere alvorlig Samtale med Malvina for at
bevæge hende til at give Løitnant Hvidt et velvilligt
Svar.
Det var ikke muligt for Cilia at faa nogen Greie
paa hende, hun vilde absolut have Betænkningstid.
Lidt efter lidt tøede Selskabet op, og da Maden
var serveret, følte de fleste sig som hjemme og lod
den gode Anretning vederfares al ønskelig Retfærdighed.
Ved Desserten skulde altsaa Talerne begynde,
og det store afgjørende Øieblik begyndte at nærme sig.
Malvina stod borte i Hjørnet af Værelset sammen
med Løitnant Hvidt, der var saa smilende og blid, at
gamle Fru Berg fortrolig dultede til Prestefruen og
hviskede: «Nu frier’n» — men da denne var lidt døv,
saa spurgte hun opigjen. Fru Berg bevarede
imidlertid Fatningen og raabte hende ind i Øret: «Er det
ikke deilig Vingelé?»
Malvina var vekselvis rød og bleg af
Sindsbevægelse, og ikke var det muligt at komme væk fra
denne Krogen, hvor Hvidt stængte hende inde. Hun
skottede af og til i Fortvilelse op paa Amor, om hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
