Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
ikke skulde faa nogen Hjælp fra den Kant, men nei,
han stod der med dette enfoldige Grinet sit, den ækle
Gutten!
Abrahamsen sad ude i Forstugangen og saa
Hvidts Kurtise. Hver Gang Løitnanten fortrolig
bøiede sig hen mod hende, saa var det ikke frit for,
det krislede lidt i ham, og han knyttede Næverne —
han var da ikke til at spøge med; thi han havde efter
Søren Braatens Udsagn Næver, der konkurrerede med
«Lufferne» eller «Sveivene» paa en fuldvoksen Sæl!
Den af de Sammensvorne, der selvfølgelig tog Sagen
med mest Ro, var Old Nick. Han gik smilende og
fornøiet omkring, medens han, som sedvanlig, morede
sig over hele «Menageriet». Mod Cilia var han den
personificerede Elskværdighed og erobrede hendes
Hjerte ved gjentagende at titulere hende for «Fru
Braathen». Da han tilfældigvis kom paa
Tomands-haand med Thor Smith i Løbet af Aftenen, spurgte
han ham, om ikke Situationen paa et Haar lignede
Paladsrevolutionen i Serbien, med den Undtagelse, at
Udgangene til «Konakken» her ikke var afspærrede,
uden forsaavidt at Abrahamsen stod i Entréen færdig v
til Angreb.
Saa slog Søren Braaten til Lyd, og enhver var
nu spændt paa, hvordan han vilde klare det. Jo,
kort og greit takkede han Selskabet, fordi de havde
været saa snille at komme i deres ringe Hus idag,
Selskabets Skaal! Cilia var for første Gang stolt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
