Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Det var almindelig Sorg i Strandvik, da det blev
bekjendt, at gamle Bauk skulde flytte. Alt havde
gaaet saa stilt og fredeligt, «Methodister, Baptister,
Jøder og Drammensere,» som gamle Oldermand Prøis
sagde, de havde ordnet sig, som de ønskede, og enhver
klorede med sit efter bedste Evne.
Det var forøvrigt hovedsagelig kun det kvindelige
Element, der dannede Dissentermenighederne om
Sommeren, naar Mændene var ude tilsjøs — om Vinteren
havde Bauk regelmæssig Kirken fuld, thi da var
Sjøfolkene hjemme, og da blev det slut med
Mormon-presternes og de andre «Geistliges» Husbesøg.
«Din Kone har nok, medens du har været borte,
meldt sig ud af Statskirken, min kjære Styrmand
Aslaksen.»
«Det var som —, ja, saa faar jeg velse at banke
hende ind igjen da,» sagde Aslaksen, han vendte
resigneret Skraaen i Munden.
Bauk skulde holde sin Afskedspræken, og Kirken
var proppende fuld. At han omfattedes med speciel
Sympathi, var sikkert nok, thi han havde ikke holdt
paa mere end 10 Minuter, før der begyndte at komme
Lommetørklæder op, og man hørte sagte Snufsen ned
imellem Raderne.
Thor Smith sagde rigtignok til sin Forlovede Tulla
Prøis, da de senere kom ud af Kirken, at han ikke
kunde begribe, hvad hun graat for, da det var det
største Erke-Pølsevæv, han nogensinde havde hørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
