Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7»
blive produceret fra en Prækestol, hvilket ikke havde
lidet at sige. Tulla Prøis blev yderst indigneret og
erklærede, at han ikke havde hverken Følelse eller
Hjerte, men «vi, som han har baade døbt og
konfirmeret, og som kjender, hvor snil han er, vi maa vel
have Lov til at synes det var rart at skilles.» Thor
Smith maatte sluttelig, for at faa Tulla blid, indrømme,
at det «dog var enkelte Momenter i Prækenen, der var
ret gode — ja det er sikkert, det var en brav Mand.»
Bauk havde holdt en svært lang Præken, og da
hans Stemme var meget monoton og lav, havde det
sin store Vanskelighed for en Flerhed af de Ældre at
holde sig vaagne. Specielt var Søren Braaten yderst
uheldig. Han havde anstrengt sig til det yderste for
ei at søvne, og blev bistaaet af Cilia, der gjentagende
gav ham en alvorlig Dunk i Siden med sin
sort-behandskede Næve, hver Gang han gjorde Tegn til
at «duppe». Tilslut fik han støtte sig til Halvor Bergs
brede Ryg, og saa seilede han blidelig af — indtil
Presten lyste Velsignelsen; men da reiste Halvor Berg
sig, og Søren, der mistede Balancen, gled uvilkaarlig
ned paa Gulvet. Han klavrede sig dog straks op igien,
aldeles uden Begreb om sin Nærværelse i Kirken —
han var nemlig ombord i «Apollo» paa Vei til Calais
med Planker å 35 francs Standarten!
Sluttelig kom det mest interessante Tidspunkt,
da alle blev lysvaagne, Offersalmen blev nemlig spillet.
Der gik et Vers og der gik to Vers, men ingen vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
