Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
veien ned ad Trappen, men da han ingen Beviser
havde, saa tiede han stille.
Gid vi var vel hjemme igjen uden nogen
Skandale, var det stadige Omkvæd paa Sukkestads
indvendige og tause Ønsker. Til Øiland saa han ikke stort
den første Dag, da denne havde leiet Hest og Vogn
og kjørte grasat for at se paa Byens Merkværdigheder.
Da de traffes om Aftenen, spurgte Øiland, hvad der
havde passeret paa Mødet ? Og om Sukkestad troede,
hans Fravær var bleven bemerket? Hvortil denne
svarede med et bestemt «Nei», medens han i sit
Inderste haabede, at han ogsaa vilde blive fraværende
de resterende Møder.
«Jeg har sandelig seet alt, hvad der har nogen
Interesse i denne By. Først Vaagen og Domkirken,
Raadhuset og Alexander Kielland, Bethania og Lars
Kruse, mein Liebchen, was willst du doch mehr?»
Paa Mødet den næste Dag forbausede han
Forsamlingen og bragte Sukkestad nær til Besvimelse
ved at forlange Ordet og holde et længere Foredrag
om «Missionsarbejdets civilisatoriske Opgave».
Eftersom han talte, begyndte Uroen i
Forsamlingen at svinde, klart, greit og bestemt fremsatte han sine
Meninger og Anskuelser. «Hvad er det foren Mand?»
«Hvad heder han?» «Det er rigtig en Stortaler, De
har faaet med Dem fra Strandvik, Herr Sukkestad.»
Sukkestad vidste hverken ud eller ind, men lovede
alligevel sig selv, at han aldrig mere skulde udsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
