Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I I 2
sig for slige Overraskelser baade i den ene og den
anden Retning som dem, der var bleven ham tildel
paa denne Tur.
Endelig var da Mødet slut, og de tvende
Delegerede fra Strandvik paa Veien hjemover igjen.
Sukkestad følte sig formelig lettet, da han atter
var ombord i Dampbaaden, thi nu fik da Kandidaten
gjøre, hvad han vilde, for ham. Øiland var forøvrigt
særdeles forekommende mod sin Reisefælle, dog uden
at denne syntes at paaskjønne hans Elskværdighed,
idet Sukkestad helst trak sig tilbage i Enrum, hvilket
imidlertid havde sin Vanskelighed ombord i en
Dampbaad. En Times Tid før de kom til
Strandvik, gik Øiland bort til ham og spurgte, om de
kunde faa tale et Par «Alvorsord» sammen. «Hvad
»
skal nu dette betyde?» tænkte Sukkestad, da Øiland
tog ham under Armen og drog ham helt forud paa
Skibet.
«Jeg har havt den Glæde oftere at komme i Deres
Hus,» begyndte Peter Øiland, idet han ståk
Pegefingeren ind i det øverste Knaphul paa Sukkestads
Vaarfrak, og saaledes holdt ham fangen.
«Jeg troede, det ei kunde være videre Glæde for
Dem,» bemerkede Sukkestad tørt.
«Jo, det har det virkelig været, min kjære
Sukkestad, og en dobbelt Grund har jeg til at udtale dette,
idet Deres Datter Andrea —»
«Hvad behager?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
