Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
virkelig gjensidig godt om hinanden, kortsagt, det var
paa Nippet, at vore Hjerters Dobbeltløb havde fyret
løs — da indtraf en Begivenhed, som for evigt afskar
det ømme Baand, der var ifærd med at slynges om
Petrea Walter og mig.
Det var min Fødselsdag, som De ved den 20de
November, og efter gammel Skik skulde jeg om Aftenen
holde et lidet Lag for mine Venner. Punschen var
lavet efter alle Kunstens Regler med Armagnac og
Punschesyre. Stemningen blev mere og mere løftet,
eftersom Tiden skred frem, og den ene Bolle efter
den anden tømtes. Da indtraf det for mig saa
skjæb-nesvangre Uheld: vi havde ikke mere Punschesyre.
Og at drikke Punsch uden Syre gik ikke an. Citroner
kjendte man ikke dengang til. «Vi gaar bort og
ringer paa i Apoteket,» raabte Flokken. Jeg
protesterede, bønfaldt om, at de skulde afstaa fra sit Forsæt,
men nei, afsted bar det til Apoteker Walter.
Efterat vi, for at illustrere, hvor lavt Oplysningen
paa Kongsberg stod, havde firet ned samtlige
Olje-lygter paa vor Vçi, stod vi endelig udenfor Apoteket.
Hele anden Etage i den store Trægaard laa i
dybeste Mørke. Deroppe hviler hun, min Elskede, min
Petrea! Overalt var det mørkt og stille, bare ud fra
Apotekets Kontor krøb -en mat Lysstraale fra en
Natlampe bortefter Gaden. Jeg besvor mine Venner at
være rolige, saa skulde jeg i al Stilhed forsøge at
vække Farmaceuten. Men nei, Skjæbnen vilde det
anderledes. Min gamle Ven Carl Henrik, der aldrig
kunde holde inde med sit poetiske Talent, vilde partout
improvisere. Han steg op paa den høie Apotekertrap
«for at holde en Tale for Folket», men idet han vel
skulde begynde, aabnedes Døren — og der stod gamle
Walter i Slobrok og Tøfler, med et Lys i Haanden.
Carl Henrik gjorde et sirligt Buk og deklamerede med
Pathos: *
Høitærede Apoteker Walter,
det vistnok meget galt er,
at De og ikke Drengen
maa tørne ud af Sengen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
