Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
høitideligt gik ind paa at følge sine Venners Raad:
Emilie Rantzaus Fjernelse fra hans Hus og Hjerte.
Hvorledes denne Operation skulde foregaa, maatte
blive Gjenstand for senere Overlægninger, imidlertid
paatog hver især af de Indviede sig efter Tur dagligen
at besøge Nickeisen og spise Middag samt tilbringe
Dagen hos ham, forat ethvert Tilbagefald kunde
afværges.
Old Nick gav sig over som et viljeløst Barn.
Hvorledes skulde man faa hende til at reise? Der
blev ventileret og drøftet, men ingen kunde finde et
rimeligt Forslag, hvorfor man i sin Vaande sluttelig
maatte tilkalde Peter Øiland og sætte ham ind i
Situationen, da han siden den Tid, han optraadte i «Shahen
af Persien», var bleven en af Old Nicks Yndlinge.
Peter Øiland skottede alvorligt over Brillerne og
saa betænkeligt bortpaa Oldermand Prøis, hvis
Hjernekiste aldeles havde mistet Hængslerne paa Grund
af disse urimelige og uløselige Funderinger, samtidigt
som «Situationens Alvor o. s. v. krævede», at man
ikke tog overilede Skridt.
«Med Magt kan hun jo pyntelig ikke fjernes, derfor
bør vi prøve, om ikke en Appel til hendes Hjerte kan
bevæge hende,» sagde Peter Øiland.
«Ach, det Hjerte er som Skufferne i min
Kramboddisk, de gaar ud ond ind, eftersom Kunderne arter sig.»
Peter Øiland vilde dog gjøre et Forsøg, men udtalte
sig ikke nærmere om Fremgangsmaaden; han var
ikke uden Haab, at det vilde lykkes.
Imidlertid gik Emilie Rantzau sin Seiersgang i
Strandvik og var den Ledende i Byens Selskabsliv.
Hendes Dragter og Optræden var Damernes
Samtaleemne, de hadede og beundrede hende samtidigt. Hun
for sin Part var lykkelig, men kunde ikke begribe, at
det ikke var muligt at faa Nickeisen til at erklære sig;
det var da bare et Tidsspørgsmaal, saa hun forsaavidt
følte sig tryg.
En Dag fik hun et Brev med Kristiania Poststempel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
