- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
19

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19

som pludselig stillede hele Strandvik og dets Beboere
i Baggrunden. Brevet lød saaledes:

«Kjære Emilie Rantzau!

Aar, mange Aar er gaaede hen, siden vi to saaes.
Kan de huske en ung blond Mand, som De i Deres
tidligste Ungdom ofte traf sammen med i Fru Møllers
Pensionat? Aa nei, det var saa mange af os Studenter,
som sværmede for Dem dengang, at min ringe Person
ikke har kunnet fæste sig i Deres Erindring. Det er
derfor rimeligt, at De har glemt det, men jeg har
aldrig, aldrig, siger jeg Dem, glemt Emilie Storm, som
hun dengang hed.

Jeg var fattig og ukjendt dengang, og desværre jeg
var fattig i mange Aar, derved svandt ogsaa Haabet
om at møde Dem igjen, saadan som jeg havde tænkt

mig det–-. Dog jeg har fulgt Dem, holdt mig

underrettet om Deres Liv, hørt om Deres Mands Død,
og at De nu maa ernære Dem som Husholderske hos
en gammel Ungkarl i en Afkrog af Verden.

Tænk, at De, De Emilie, som aldrig en Dag har
været udenfor mine Tanker, henslæber Deres Liv
der-borte mellem Molboerne i en norsk Fjordby!

Ensom gaar jeg nu herhjemme efter mange, lange
Aars Slid ude i Europas Storstæder, men hvad skal jeg
med alle disse Penge, jeg har tjent? Kan jeg dermed
erobre min Ungdoms Lykke, mine Ungdoms Drømme
tilbage?

Skal vi nærme os hinanden, Emilie? Skal vi ved
Fornyelse af vor Ungdoms Bekjendtskab se, om der
ikke kunde findes den gjensidige Sympathi, som
knytter Skjæbnerne sammen?

Er De villig hertil, velan, lad os da mødes. Mit
Navn behøver De ikke at kjende, jeg vil, at De skal
møde mig, saadan som jeg nu er, ikke med
Ungdommens Glød, som da vi først traffes, men som den al-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free