Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
«Skjønt jeg kanske endnu kunde trænge til at tjene
lidt,» fortsatte Bernt Jørgensen, «har jeg dog bestemt
mig til at begi Sjøen, men ondt vil det bli for mig
at gaa fra «Eva Mina», thi den Skuden har bragt mig
baade Velstand og Glæde.»
Bernt Jørgensen havde været i stor Tvil, om han
skulde lade Nils Petter faa «Eva Mina» at føre. En
flink Sjømand var han, men desværre saa desperat
ustyrlig, naar han kom tillands, at næsten ingen kunde
raade med ham.
Imidlertid var Nils Petter hans eneste Broder, og
det kunde jo tænkes, at naar han blev Skipper, vilde
han føie Ansvaret og muligens forandre sig til det
bedre; det var en Prøve værd ialfald.
Nils Petter stod forventningsfuld foran Broderen,
mens denne alvorligt deklarerede: «Du skal fra nu
af faa «Eva Mina» at føre, Nils Petter, og jeg haaber
af Hjertet, at du vil forstaa og føie Ansvaret og
Pligten overfor Gud og dit Rederi.»
Nils Petter greb Broderens Haand og rystede den
saa forsvarligt, at Bernt havde ondt i Skulderen flere
Dage efter; han havde derfor al mulig Grund til at
tro, at Nils Petter mente det alvorligt.
Den, som var glad, det var Nils Petter! Først
maatte han iland og fortælle Nyheden til sin gamle
Veninde, Trina Thoresen, som i Parenthes sagt havde
været en af hans mange Flammer; hun havde, for at
redde Æren, giftet sig med Styrmand Thoresen, idet
hun resigneret havde udtalt: «Aa, stakkels Nils
Petter, han kan da ikke gifte sig med os allesammen
heller.»
Nils Petters store runde Ansigt var et eneste Smil,
og han var nær ved med sine kjæmpemæssige Næver
at klemme fordærvet Skolelærer Pedersen, som var
saa ubetænksom at række ham Haanden og gratulere
ham «som Skipper». «He, he, he, Kaptein, Far!» lo
Nils Petter, saa det sang i Husene opover Gaden og
Fru Pedersen ståk Hovedet ud af Vinduet for at høre,
hvad det var for Leven.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
