Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
At Nils Petter var Byens mest populære Mand, var
utvilsomt, thi han var intim Ven med alle, uanseet
Kjøn og Stilling!
«Godslig og glad», det var Nils Petters
Karakteristik, imellem kanske lidt vel glad, men sjelden
saameget, at han misbrugte sine Kjæmpekræfter, hvorom
der gik stort Ry — ialfald maatte han da ærtes længe.
I Pengeknibe var han omtrent stadig, thi havde han
noget tilovers, saa enten gav eller laante han det bort.
Imellem, naar det blev for trangt for ham, maatte han
henvende sig til «sin velstaaende Broder», som han
kaldte ham, og der blev han altid hjulpet, i Forbindelse
med en længere Advarselstale mod Ødselhed, hvis
Indhold han i dybeste Anger paahørte, men hvis
Mening han til Dato ikke havde kunnet begribe.
Ja, nu faar vi se, hvordan han klarede Stillingen
som Øverstkommanderende ombord i «Eva Mina»
efter den gamle pertentlige Hædersmand Bernt
Jørgensen. Skuden var sluttet for Dundee at laste med
Battens i Drammen, og Bernt Jørgensen havde
personlig ordnet med alt Udstyr, Proviant etc., efter den
gamle Forskrift. Lidt snaut fandt nok Nils Petter det
var baade med Proviant og Drikkendes —
Drikkendes? 6 Flasker Tyttebærsaft, hm. — Nils Petter
syntes, han burde gjøre et Forsøg i al Forsigtighed: «Du
skulde vel ikke ha glemt lidt ferskt Kjød og et Par
Flasker Akvavit, Bro’r?»
«Eva Mina» har aldrig lastet med Brændevin,»
svarede Bernt Jørgensen kort, og dermed fik Nils Petter
seile med Tyttebærsaften.
Imidlertid kom de ikke længere end tvers af Horten,
før det blev Vindstille, og «Eva Mina» ankrede derfor
paa Langgrunden.
«Er du kjendt paa Horten, Baadsmand?» raabte Nils
Petter til sin gamle Ven Ola Simensen, da de saavidt
havde faaet Ankeret i Bunden. «Ja vel er jeg det,
Kaftein, jeg var der, da jeg blev kommanderet med
«Desideria»! «All right, Baadsmand, saa tar vi
Prammen og reiser iland for at bese os.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
