- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
88

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

legenhed maatte de erkjende, og havde de kritiseret
hende derude, saa vilde hun visselig mod Sedvane
have reist Bust Naar hun en enkelt Gang var ude i
Selskab, fulgte hun Retterne med Ørneblik, og i sit
Indre kritiserede hun, at de havde brugt V4 Lod
Kardemomme eller V2 Lod Salt for meget.

Da Paula Hansen havde Bryllup, havde Bine Hvidt
forbeholdt sig at ordne med Middagen, og da havde
der forekommet saa mange underlige Retter, som
hverken Brudgommen Styrmand Hansen eller
Gje-sterne havde seet før, at hendes Ry som Professor i
Kogekunst fra den Tid var rodfæstet.

Hos Paula var Bine hver Dag, og hendes største
Glæde var at gaa nede i de smaa Stuerne og pynte.
Somoftest havde hun med sig en liden broderet
Hjørnehylde, en heklet Serviet eller lignende, som hun gav
til Huset.

Paulas lille Gut, en liden buttet Fyr med gult Haar
og Smilehuller i Kinderne, var Bines Øiesten.

Hun frydede sig over Gutten næsten mere end
Moderen, og hver Dag, naar hun kom derned, havde hun
«noget rart» med i Lommen til ham.

I de sene Aftentimer sad hun og strikkede til Paulas
Gut og smilte i Tankerne over, hvor straalende han
vilde blive, naar «Tante» kom med de smaa røde og
hvide Strømper.

Naar hun havde faaet Gutten hen til sig, kunde hun
synge og juble slig, at Paula blev rent forundret; thi
hun havde aldrig tænkt sig, at Frøkenen kunde være
saa overgiven, hun der var saa stille og rar hjemme.

Da Gutten begyndte at forstaa Eventyr, sad Bine og
fortalte om «Askeladden, stakkar, som maatte sidde i
Skorstenen og rode, men som siden kom til Ære og
Velstand,» saa livagtigt, at baade Paula og Gutten sad
med aabne Munde og store spørgende Øine.

«Nei, hvor De er flink, Frøken,» sagde Paula.

«Tælle mere, Tante,» plaprede Gutten og tog hende
om Halsen.

Bine havde aldrig faaet Ros, saa dette var noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free