Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
uvant og uventet. Hun anstrengte sig til det yderste
for at finde paa nye Eventyr; thi Gutten raabte stadig
« Tælle mere, Tante!» Hun havde jo ikke stort Lager
at tage af, saa hun maatte passe godt paa og ikke
ødsle med de faa, hun kunde.
Hjemme hos Byfogdens lod de nu Bine gaa sine
egne Veie, som hun selv fandt for godt; det var jo saa
alligevel haabløst at faa nogen Skik paa hende.
Forøvrigt gjorde hun fuld Nytte for sig i Huset, saa man
ikke kunde bebreide hende noget i den Retning.
I Selskab var hun næsten aldrig, delvis blev hun
ikke buden, og delvis foretrak hun at blive hjemme.
Hun havde sin egen lille Kreds, hvor hun færdedes,
og hvor hun følte sig mest hjemme: enten hos Paula
eller borte paa Enkehuset, hvor gamle Fru Norby og
Mor Evensen boede. At gaa didop og have med «lidt
Godt« til dem, hørte ogsaa med til Bines
Adspredelser; thi de Gamle kunde fortælle saa mange underlige
Historier fra den Tid, da de var unge.
. Det var om Sorg og om Glæde de fortalte, om
Kjærlighed, som bragte Lykke, og Kjærlighed, der endte i
Fortvilelse.
At saameget rart kunde være hændt her i denne lille
Byen, hvor det var saa faa Mennesker! Men baade
Fru Norby og Mor Evensen var over 80 Aar, og der
kan jo forefalde mange underlige Ting i saa lang Tid.
Rent rørende var det ogsaa, naar Mor Evensen
begyndte at fortælle om «han Fredrik». Det blev da
saa stilt i Stuen borte paa Enkehuset; man hørte
Kaffekjedlen, som stod og surrede, og Veden, som
sprakede i Kakelovnen.
Over hundrede Gange havde Mor Evensen fortalt
den samme Historie, men altid blev det stille i Stuen,
og altid lod Fru Norby Strikketøiet hvile, naar hun
begyndte:
«Jeg tjente hos Agent Weideman; ja dere maa vide,
at «Agent» var noget andet den Gangen end nu, for
han var ligesom et Slags kongelig Embedsmand, og
Fru Weideman sa derfor bestandig: min Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
