- Project Runeberg -  Glade Borgere. Humoristiske skisser / I. Old Nick og hans venner. II. Borgerne i Strandvik. III. Byens fædre /
94

Author: Anthon Bernhard Elias Nilsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

pen blev pudset og Vægen klippet. De to Smaa satte
sig ved Bordet, mens Bine varmede Kjødsuppen til
dem. Nei, saa graadige de var! Hun smilte af Glæde;
thi sandelig havde de ikke klaret tre Portioner hver sig.

Han vaagnede og saa sig omkring. «Arne, nu skal
du faa Mad.» Hun gik bort til ham med Kjødsuppen.

«Aa jøs, at De, Frøken, er heroppe hos os Smaafolk

da–Hei, Unger, skjænk Jenta en Dram, det er vel

ikke daarligere Hus hos Arne Færgemand, end at der
findes en Taar paa Flaska.»

«Vær nu rolig, Arne, saa skal jeg hjælpe dig, du er
syg idag, Arne.»

«Dra’ til —.» Han blev aldeles rasende. Hun maatte
holde ham i Sengen med al sin Magt, tvinge ham ned.
Kiæfterne var nær ved at svigte hende. Børnene
krøb sammen i en Krog og graat af Rædsel.

«Arne, Arne, husk paa Barna dine,» skreg hun
tilslut ud i Fortvilelse, han holdt paa at overmande
hende. Da blev han roligere, laa stille og saa paa
hende med store Øine. Brystet gik i høie Bølger og
Armene faldt slapt ned.

«Spring efter Mor Henriksen, jeg tror han dør,»
raabte hun til den Største.

«Dør jeg?» sagde han mat.

«Du er svært daarlig, Arne — — — Fader vor, du
som er i Himmelen–-.»

«Fader vor,» svarede han sagte og læste efter hende,
mens han hele Tiden holdt hende i Haanden.

Han blev roligere, Aandedrættet mere jevnt, og da
Mor Henriksen kom ind, sov han let.

Ud paa Morgensiden tog hun de to Smaa med sig
hjem. Vinden var løiet af, og det var bleven
stjerneklart og koldt. Gaderne var mørke, og det var saa
glat, at hun havde maattet tage den Mindste paa
Armen under Tørklædet.

De passerede Raadhussalen, hvor der endnu
skinnede Lys ud af alle Vinduer.

Ballet blæstes af, og de sidste skingrende Toner af
en feiende Galop lød ud til de tre paa Gaden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:53:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gladeborge/1919/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free