Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
hun ogsaa skulde faa slige Indfald som Frøken Holm,
og finde paa at synge med en Tallerken — nei, det
var kanske bedst at følge med Mor paa Møde alligevel.
Amanda blev rent balstyrig og tog paa at stortude.
«Naa — naa — jeg skal gaa med dig i Theatret
iaften, men paa en Betingelse.»
Hun saa op med et stort, maabende Ansigt.
«Du skal aldrig synge eller spille Komedie, aldrig i
denne Verden, skjønner du det?»
Amanda skjønte ikke, hvor Faderen vilde hen, men
svarede mekanisk: «Nei da, saa gaar vi og ser paa
Abekatten da, Far?»
«All right, men lad ikke Mor mærke noget!»
Hun strøg ud af Døren i rivende Fart og pilte
hjemover. Om Aftenen sad Bramsen og Amanda oppe
under Taget i Theatret og morede sig guddommeligt
over «Abekatten». Han ventede rigtignok hele Tiden
paa, at bemeldte Abekat skulde komme frem, og følte
sig derfor grundigt narret, men da Amanda morede sig
saa prægtigt, kunde det jo være det samme for ham.
Havde han været alene, vilde han fordret Pengene
igjen, thi det var igrunden Snyderi at sætte noget paa
Plakaterne, som ikke kom frem.
Mens Bramsen og Amanda sad i Theatret, var Mor
Andrine i Møde og ventede svarligt paa, at de andre
skulde komme efter, som de havde lovet, men heri blev
hun som vanligt skuffet.
Oin Aftenen, da de kom hjem, sutrede Andrine over
Verdens Skrøbelighed, Jordelivets Elende og de onde
Magters Indflydelse paa Mennesket.
Bramsen og Amanda lod hende som vanligt snakke,
n;ens de skottede over til hinanden, og naar Andrine
vendte Ryggen til, skar Bramsen Ansigter saa
grinagtigt, at Amanda maatte ud i Kjøkkenet for at le.
Bramsen var glad i Mor, thi hun var saa snil og
opofrende, at man maatte holde af hende, og Amanda
hun havde Respekt for Moderen, der var den eneste,
som holdt hende i Ørene, hvilket nok trængtes «med
en slig Far, der aldrig havde revset sit Barn».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
