Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Bramsen havde aldrig i sine Levedage faaet juling
af andre end Kamerater, og det havde han ærligt
kvitteret for ved at dænge dem igjen. Noget Tugtens
Ris kjendte han ikke til, og derfor kunde han ikke
heller begribe, at sligt noget var nødvendigt for Amanda.
Mellem Far og Datter udspandt der sig saaledes et
mere kameratsligt Forhold, der eftersom Aarene gik,
udartede til, at de i Fællesskab ved hver Leilighed
søgte at lure Andrine.
Bramsen var blottet for enhver Ide om Penges
Værd, eller hvorledes de rettelig bør behandles; af
den Grund var Andrine i Aarenes Løb successive gaaet
over til at blive Familiens Finantsminister og
Indehaver af Sparebankbogen, hvilken Bramsen kun ved
særdeles høitidelige Anledninger fik Lov til at beskue,
NB udenpaa — dens Indre var for ham bogstaveligt
en lukket Bog. Amanda og han brød ofte sine
Hoveder med at gjætte paa, hvormeget der omtrent «saa’n
paa en Slump» kunde være i Bogen, men Gaaden var
altid lige uløselig.
Hver Maaned bragte Bramsen hjem til Andrine sin
Løn, som han pligtskyldigst leverede hende, dog
nævnte han aldrig noget om de 10 Kroner pr. Maaned,
som han havde faaet i Paalæg; de gik til extra
Fornøi-elser for ham og Amanda, og til hende havde han ondt
for at sige nei.
For en Maanedstid siden skulde hun endelig have et
Poesialbum, thi det havde alle andre Smaapiger i
Klassen, og da gik det naturligvis ikke an for hende at være
uden et saadant. Bramsen kunde ikke forstaa, hvad
Morro det var i det, det maatte da være mere praktisk
at kjøbe en Visebog, men det vilde ikke Amanda, og
saa fik hun sit Poesialbum. To Stykker havde hun
allerede faaet til at skrive i det, nemlig gamle Klokker
Klemmetsen i Strandvik, der var en gammel Kjending
af Bramsen, han havde skrevet med store, snirklede
Bogstaver:
„Du bedes med et venligt Sind
erindre mig, mit gamle Skind."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
