Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
paa Bryggen, ja forresten andre enfoldige Folk, som
Garnæs med flere, at jeg kan tale Kinesisk siden de
fem Aarene, jeg for med «Albatros» paa Kinakysten.»
Bramsen skjelede med Øinene, vred Munden til
Siden og udstødte følgende Lyd: «Hi — ho — fang —
tsju — ka — mi — lang — poh — poh — kuh!»
Holm maatte sætte sig paa en Tønde og le, for nu
var Bramsen i sit Element og havde glemt baade
Andrine, Frelsesarméen og Amandas Polyp.
«Her iforgaars, mens jeg holdt paa at banke
Tørfisken paa det øvre Loftet, kommer en gammel
ærværdig Mand ind.
«Er De Herr Paul Abrahamsen?» sa han og saa
alvorlig paa mig gjennem et Par blaa Briller.
«Javel, Deres Høihed,» svarede jeg, for han saa
nok-saa høitidelig ud. Saa satte han fra sig en fin Stok
med Sølvknap paa og begyndte at blade i en stor Bog.
Aha, tænkte jeg, det er en slig Folketæller, for nu
har det siden Nytaar ikke været andet end Tælling og
Tælling, akkurat som de skulde være i Mangel for
Folk. Jeg begriber ikke al denne Tællingen, for jeg
for min Part begynder aldrig at tælle, førend jeg er
tilkort; saalænge der er Overflod, kan det være det
samme med Tallet.
«De skal vel ha fuldt Navn, Fødselsaar, Hustru og
Børn?» sa jeg.
«Nei Tak, min Ven,» svarede han, «men jeg har
bragt i Erfaring, at De kan tale Kinesisk. De har jo i
mange Aar opholdt Dem dernede, er mig fortalt.»
Dette kan da ikke være nogen Kineser, tænkte jeg,
idet jeg skottede opunder de blaa Brillerne, for at se
om Øinene sad skjævt paa ham.
«Hm, det er saa lidet jeg kan, saa det er ikke at
regne for noget.»
«De behøver ikke at genere Dem, min gode Mand,
det var kun nogle enkelte Ord og Vendinger i det
kinesiske Sprog, som det vilde interessere mig høilig at
faa nærmere Rede paa. Mit Navn er Professor —,»
ja, nu sa han et Navn, som jeg ikke kan huske, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>